Organisation of C-DiT - Centre for Discourse in Transition

The Head of the Centre is Professor Paul McIlvenny.

Fundats - Centre for Discourse in Transition (C-DiT)

§ 1. Formål

§ 1.1. Centre for Discourses in Transition (C-DiT) er et center for forskere med interesse for forskning inden for området diskurser i forandring, uanset om disse forandringer er lokale, nationale, regionale, globale eller transnationale.

§ 1.2. Centeret har følgende formål:

  • At udvikle et lokalt netværk for forskere, som arbejder med diskurser i forandring.
  • At samle forskningsressourcerne i et større fagligt miljø på tværs af institutter.
  • At støtte grundforskning af høj standard i det tværfaglige studie af diskurser i forandring, teoretisk såvel som empirisk.
  • At videreudvikle netværk der kan støtte speciale- og ph.d.-studerende, som arbejder med diskurser i forandring.
  • At sikre landsdækkende kendskab til den tværfaglige forskning i Aalborg.
  • At styrke forskningsmiljøerne og derved bevare den internationale opmærksomhed omkring centeret og den forskning, der foregår ved centeret med henblik på at opnå international gennemslagskraft.
  • At samarbejde med beslægtede danske, nordiske og internationale netværk og centre.
  • At styrke den forskningsbaserede undervisning.

§ 2. Aktiviteter

§ 2.1. Centeret er ramme for:

  • Planlægning af seminarer, konferencer og workshops.
  • Planlægning af fælles og tværinstitutionelle forskningsprojekter.
  • Et web-baseret forum for studerende, forskere og undervisere med henblik på at sikre fælles adgang til litteratur og undervisningsmaterialer samt forskningsudgivelser.

§ 2.2. Centeret samarbejder med:

  • Forskningsgrupper på Institut for Kultur og Globale Studier og på Institut for Kommunikation, såsom Diskurs og Samfund, ProKom,og Mattering: Discursive-Material Practices, hvor der præsenteres arbejdspapirer, diskuteres centrale tekster, udveksles erfaringer med gæsteforelæsere og afholdes datasessioner.
  • Forskningsgrupper på fakulteter på tværs af AAU som fx. Center for Mobility and Urban Studies (C-MUS) og Centre for Health Communication.
  • Forskeruddannelsesprogrammet Diskurs og Kultur med henblik på planlægning og afholdelse af kurser for nuværende samt potentielle ph.d.-studerende om teori, metode og analyse.
  • Internationale netværk på længere sigt.


§ 2.3. Til gennemførelsen af centerets aktiviteter søges intern og ekstern finansiering.

§ 3. Organisation og ledelse

§ 3.1. Centerledelsen udgøres af en centerleder, en kasserer og et phd. medlem. Organisatorisk placeres centeret under Institut for Kultur og Globale Studier, og centerlederen refererer direkte til Institutlederen.

§ 3.2. Centerlederen og kassereren udpeges af Institutlederen efter indstilling fra centerets øvrige aktive medlemmer.

§ 3.3. Centerlederen udpeges for 2 år ad gangen og varetager den daglige ledelse af centeret, herunder mødeindkaldelse og –styring.

§ 3.4. Kasserer og centerleder skal være faste, videnskabelige medarbejdere ved for Institut for Kultur og Globale Studier. Den ph.d.-studerende skal være indskrevet i et af instituttets programmer for forskeruddannelse.

§ 3.5. Kassereren udpeges for 2 år ad gangen og refererer til centerlederen. Kassereren fører tilsyn med centerets midler og underretter centerlederen, hvis regnskabet viser en negativ tendens.

§ 3.6. Ved vakance udpeger styregruppen et nyt medlem blandt de personer, der aktivt deltager i centerets arbejde.
§ 3.7. Styregruppen fastsætter selv sin forretningsorden, og alle afgørelser vedrørende centerets drift træffes kollektivt af styregruppen.

§ 3.8. Styregruppen fastsætter de overordnede rammer for centerets drift og udarbejder ultimo året en handlingsplan, som beskriver målsætninger og planlagte aktiviteter for det kommende år. Rammerne for centerets drift og handlingsplanen godkendes årligt af centerets aktive medlemmer.

§ 3.9. Styregruppen mødes mindst 2 gange årligt og godkender centerets budget, inden der indsendes ansøgning til eventuelle bevilgende instanser, samt udarbejder regnskab, aktivitetsplan og årsrapport i henhold til krav fra sådanne instanser. Herudover godkender styregruppen ændringer i fundatsen, inden disse indstilles til Instituttet.
 

Aalborg Universitet
2011

Contact C-DiT

Head of Centre Paul McIlvenny

Kroghstraede 3, room 3.242
9220 Aalborg East

Phone: +45 9940 9169
paul@cgs.aau.dk

More about C-DiT