AAU logo

Department of Culture and Global Studies

project

Foranalyse. Turismeudvikling i Grønland – afdækning og inspiration

Foranalyse. Turismeudvikling i Grønland – afdækning og inspiration

De seneste år har turismeerhvervet i Grønland oplevet en stigende politisk og samfundsmæssig interesse som løftestang for Grønlands fremtidige økonomiske udvikling. En række strategier og tiltag er blevet sat i søen med henblik på at stimulere særligt krydstogtturisme og etablere transatlantiske lufthavne for at tiltrække international turister.

De seneste år har turismeerhvervet i Grønland oplevet en stigende politisk og samfundsmæssig interesse som løftestang for Grønlands fremtidige økonomiske udvikling. En række strategier og tiltag er blevet sat i søen med henblik på at stimulere særligt krydstogtturisme og etablere transatlantiske lufthavne for at tiltrække international turister.

Der er et stort potentiale og en stigene interesse fra såvel udenlandske turister og operatører, en tydelig indikation på, at turismesektoren i Grønland har et stort vækstpotentiale. Samtidig står turismesektoren overfor en række udfordringer i forhold til, hvorledes denne vækst kan blive bæredygtig ikke kun i økonomisk, men også i social og miljømæssig forstand og hvorledes turisme kan bidrage til at skabe værdi på tværs af det grønlandske samfund. I forlængelse af dette er spørgsmålet, hvilke typer af turisme, der er særlig værdifulde, relevante og aktuelle for Grønland. Umiddelbart forekommer det hensigtsmæssigt at tiltrække det økonomisk velstillede segment af ”kolde turister”, men disse turister stiller langt større krav end masseturister i et lavt prismarked.


Formål

Der er ikke noget systematisk overblik af nuværende turisttilbud i Grønland og dette forprojekt ønsker på i forhold til ovenstående problematik at foretage:

  1.  en afdækning af det nuværende turismelandskab i Grønland, 
  2. gennem række cases at søge inspiration fra lignende destinationer i Island, Canada og Nord-Norge.

Det vil bidrage til at opnå en bedre forståelse af det nuværende turismelandskab og viderebringe konkrete eksempler fra succesful arktisk turisme samt åbne op for en række fremtidsscenarier for turismeudviklingen i Grønland og en diskussion af visionerne for fremtidens turismeudvikling i Grønland.

Foranalysen vil blive gennemført i perioden november 2016-februar 2017 og være forankret ved Center for Logistik og Samarbejde, men gennemført som et samarbejdsprojekt med Tourism Research Unit/AAU Arctic. Analysen gennemføres af en videnskabelig assistent og lektor Carina Ren (projektleder fra AAU), AAU i samarbejde projektdirektør Peter Høy, CLS (projektleder fra CLS). Foranalysen vil bestå af en kortlægning af den nuværende turismesituation, herunder igangværende initiativer og samarbejder, der foregår mellem relevante offentlige og private turismeaktører. Foranalysen vil endvidere frembringe ny viden og erfaringer gennem cases fra sammenlignelige destinationer i Arktis, Nordatlanten og Canada. Foranalysen afsluttes med en konference på CLS: ”Destinationsudvikling i Grønland – nutid og fremtid” (forslag) i marts 2017, hvor analysens resultater præsenteres og der inviteres eksperter på området som foredragsholdere.


Elementer i det videre arbejde

Forskning og erfaring idenfor destinationsudvikling påviser, at organisering og videndeling er essentielt i en sådan udviklingsproces. Turismeerhvervet er imidlertid en kompleks størrelse bestående af større og mindre offentlige og private aktører med mange forskelligartede interesser. Denne kompleksitet udfordrer effektiv og strategisk udvikling og samarbejde og kan være en alvorlig barriere for bæredygtig turismeudvikling.

Et videre sigte vil således være i tæt samarbejde med relevante aktører at bidrage til en øget viden om turismeudvikling og -strategi i Grønland og en aktivering af nye organiseringsformer for erhvervet. Formålet vil ikke kun være at styrke det strategiske samarbejde i turismeudviklingen, men også bevidstheden om, at en sådan kollaborativ og vidensbaseret tilgang til turismeudvikling er nødvendig for at sikre en øget professionalisering og en lokal forankring på alle niveauer af erhvervet. Hvilket vil være en vigtig forudsætning for at kunne tiltrække det lukrative kolde turistsegment. Her kan konkrete cases bidrage som inspiration til iværksættere in spe, hvis aktive deltagelse er central i forhold til en lokalt baseret destinationsudvikling.


Kontakt

Carina Ren, lektor ved Instut for Kultur og Globale Studier, ren@cgs.aau.dk.


Projektpartner

Center for Logistik og Samarbejde


Fakta

Bevilling: 215.844 kr.

Samlet budget: 257.469 kr.

Projektperiode: 15/11 2016 - 15/03 2017

All projects from CIRCLA

See the list