AAU logo

Department of Culture and Global Studies

Tildeling af ph.d.-grad: Dennis Puorideme

Tildeling af ph.d.-grad: Dennis Puorideme

Det Akademiske Råd ved Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet har tildelt Dennis Puorideme ph.d.-graden ved Institut for Kultur og Globale Studier på baggrund af hans ph.d.-afhandling, som bærer titlen ”Social Protection and Gender at the Intersection of Discourses and Governmentality. A Critical Ethnographic Study of the LEAP Cash Transfer Programme in Ghana”

I afhandlingen sætter Dennis Puorideme fokus på styringspraksis i et program til social beskyttelse i Ghana, kaldet Livelihood Empowerment Against Poverty (LEAP), som giver kontantoverførsler til fattige husstande i lokalsamfundene. Afhandlingen er et kritisk etnografisk studie, hvor programrådgivere og lokalsamfundsrepræsentanters handlinger, praksisbeskrivelser og praksisser undersøges og sættes i forhold til de moralske værdier blandt familierne og i lokalsamfundene

Dennis Puorideme er født i Ghana i 1975. Han har en kandidatgrad i Development Planning fra Kwame Nkrumah University of Science and Technology og har forud for det en bachelorgrad i Integrated Development Studies fra University for Development Studies. Han har blandt andet arbejdet med socialt arbejde, undervist på University for Development og arbejdet som konsulent for et DANIDA-finansieret projekt – the BUSAC Fund – i Ghana.


Vil du vide mere?

► Se Dennis Puorideme's forskningsprofil 

► Læs mere om forskeruddannelsen Kultur og Globale Studier

► Læs mere om forskningsgruppen FREIA - Center for Kønsforskning

► Læs mere om Institut for Kultur og Globale Studier

► Find, følg og like Institut for Kultur og Globale Studier på Facebook