AAU logo

Department of Culture and Global Studies

news show

Adjunkt modtager prestigefyldt pris

Adjunkt modtager prestigefyldt pris

Adjunkt Kristine Bundgaard, Institut for Kultur og Globale Studier, modtager Forbundet Kommunikation og Sprogs Ph.d.-Pris 2018 for sin afhandling ’(Post)Editing – A Workplace Study of Translator-Computer Interaction at TextMinded Danmark A/S’

I indstillingen af Kristine Bundgaard lyder det bl.a.

”Afhandlingen har bidraget med ny viden om oversætteres brug af oversættelsesteknologi i praksis og om deres holdninger til teknologien. Det er lige netop den undersøgte teknologi, som i dag bruges af mange virksomheder i den danske sprogindustri, og de virksomheder, som ikke allerede bruger teknologien, forventes at implementere den i de kommende år. Derfor har studiet i høj grad relevans for den danske sprogindustri og for de oversættere, der arbejder med teknologien til hverdag.”

Prisen på kr. 25.000 overrækkes ved en ceremoni i København den 13. november.

Kristine er i dag ansat som adjunkt ved International Virksomhedskommunikation, Tysk, hvor hun fortsætter sin forskning inden for oversættelsesteknologi.


Kontakt:

Kristine Bundgaard, Adjunkt, International Virksomhedskommunikation Tysk (Institut for Kultur og Globale Studier), tlf. 9940 3292, email: kbundgaard@cgs.aau.dk.